REDUKTION AF ARBEJDSTAGERNE I TILFÆLDE AF KRISE

Verden står over for en nødsituation, som den aldrig har kendt før, der har lammet landets daglige liv. De alvorlige indespærringsforanstaltninger, der er vedtaget af næsten alle EU-lande, har allerede økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser, som uden tvivl vil sætte alle landets iværksættere og virksomheder på prøve.

På det seneste har vi hørt meget om ERTE (midlertidig ansættelsesregulering) og ERE (ansættelsesregulering), men hvad bestyder de egentlig?

Der er flere situationer, der kan føre til, at en virksomhed vælger en eller anden form for at reducere sine personaleomkostninger for at konfrontere tider med økonomisk krise.

Selvom begge kan bruges som en måde til at give en pause eller reagere på økonomiske, tekniske, organisatoriske eller produktionssituationer, som virksomhederne kan lide, adskiller disse to sig hovedsageligt i varigheden af ​​deres konsekvenser. I tilfælde af ERE er de endelige, og i tilfælde af ERTE er de kun midlertidige eller specifikke.

De midlertidige ansættelsesforordninger (ERTE), er reguleret ved lovgivningen og består af en procedure til reduktion af timer eller midlertidigt suspension af arbejdskontrakter uden tidsbegrænsning, som kun kan udføres i virksomheder, der har en midlertidigt krise eller konjunkturelt problem, eller på grund af force majeure, såsom den nødssituation vil har lige un på grund af sundhedskrisen forårsaget af coronavirusen.

Denne metode giver ikke nogen kompensation til fordel for arbejdstagerne, men giver ret til at kræve arbejdsløshedsunderstøttelse fra staten, forudsat at man opfylder de lovligt etablerede krav til dette, og arbejdsgiveren skal holde arbejdstageren registreret og fortsætte med at betale hundrede procent af arbejderens seguridad social (social bidrag) til staten.

ERE (arbejdsregulering) er også reguleret ved lovgivning, men denne er en administrativ proces, der behandles, når en virksomhed definitivt ophører med sin aktivitet eller har økonomiske problemer så vigtige, at de kun kan løses med at afskedige en del af personalet. Dette system indebærer kompensation for de afskedigede ansatte, der svarer til 20 dage for hvert år, de har arbejdet i virksomheden, samt retten til at kræve arbejdsløshedsunderstøttelse fra staten, forudsat at man opfylder de krav som er etableret af lovgivningen. 

Det er det vigtigt at skelne mellem en normal ERTE og en, der stammer fra force majeure.

Nu vi har forklaret forskellen, vil vi gå lidt ind på de foranstaltninger som regeringen har annonceret. Da behandlingen af en normal ERTE-process i de områder, der især er berørt af coronavirus, er klart kompliceret i den nuværende nødssituation og den også ville være i strid med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, fordi det er nødvendigt at forhandle med arbejderne, og fordi at tidsrammerne der snakkes om måske kan blive store.

Derfor er det sandsynligt, at det ender med at mugligheden for at afbryde arbedskontrakter på grund af force majeure bliver accepteret, eller at der fastlægges ekstraordinære foranstaltninger.

Men hvad betyder force majeure inden for lovgivningen?

Efter lovgivningen, kan man tale om force majeure, når der opstår en uundgåelig situation, der gør at fortsætte med en arbejdskontrakt i en virksomhed vil være umulig, samt ved en myndighedsafgørelse, der forhindrer fortsættelsen af ​​arbejdskontrakten.