Ophævelse af købskontrakt til en ejendom på grund af ikke at have fået et realkreditlån

Køberen af ​​en ejendom kan ophæve købskontrakten hvis han er blevet nægtet et realkreditlån.

Når man skal købe en ejendom, lægger man en stor del af sine besparelser og forventninger i det og stoler på, at det er en af ​​de bedste investeringer i livet. Man skal derfor tage højde for mange forskellige omstændigheder, som i de fleste tilfælde kan være ubemærkede, men er af afgørende betydning for at sikre sig at dette køb opfylder alle ens ønsker i tilfælde af at der opstår uenigheder mens kontrakten er gyldig.

Her mener vi salgstransaktioner hvor køberen har brug for – eller er interesseret i – at få et lån fra banken til at købe ejendommen eller betale en del af den aftalte pris.

I denne situation, bør begge parter huske på, at det er et af de aspekter, vi skal lægge større vægt på, når vi udarbejder en salgskontrakt, fordi det er et af ​​de aspekter der kan skabe alvorlige konsekvenser. Hvis kontrakten ikke forudser denne omstændighed korrekt, kan der være en situation, hvor køberen risikerer at miste det beløb de har betalt indtil da, eller at sælgeren er bundet til en kontrakt, der ikke kan brydes. Derfor er det meget vigtigt at inkludere en klausul i købsaftalen om, at kontrakten opsiges ved at banken, af ​​en eller anden grund, ikke giver dette lån til køberen eller nægter at erstatte det realkreditlån, som sælgeren har. Denne klausul har absolut lovlig dækning både efter den spanske civillovgivning og efter den seneste retspraksis i højesteretten.

Dette aspekt af kontrakten er yderts betydningsfuld for begge parter eftersom, at hvis denne omstændighed opstår, kan hvilke som helst af ​​parterne kræve at kontrakten bliver brudt og at det leverede beløb bliver tilbagebetalt og at der muligvis også bliver anvendt en straf som skal specificeres. Men for at dette kan ske, er det nødvendigt at registrere det udtrykkeligt og tydeligt i salgskontrakten.

Det er normalt, at sælgeren inkluderer denne type klausuler i kontrakten, især hvis det drejer sig om en virksomhed, men det er normalt kun for sælgeren. Dette kan føre til en klar ubalance i parternes forpligtelser.

Det er nødvendigt at præcisere, at den beslutende betingelse ikke bør fokuseres på et kontraktbrud, da hverken sælgeren eller køberen normalt er ansvarlige for at få nægtet dette lån, hvilket i de fleste tilfælde kun afhænger af banken.