Som følge af den markante stigning i antallet af personer smittet med Covid-19 i Andalusien har den andalusiske regionalregering, Junta de Andalucía, vedtaget nedenstående stramninger, der træder i kraft søndag den 17. januar 2021 kl. 00.00.
1. Andalusien forbyder al ind- og udrejse med mindre, rejsen har et anerkendelsesværdigt formål. Se tidligere opslag her på siden om, hvad dette indebærer.
2. Alle restauranter, barer etc. og butikker skal lukke kl. 18.00.
3. Den frie bevægelighed mellem Andalusiens otte provinser forbydes. Med andre ord må man kun forlade sin provins, hvis man har et anerkendelsesværdigt ærinde.
4. Alle borgere i de kommuner, der over de sidste 14 dage har haft et smittetal på mere end 500 smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere, må ikke forlade den kommune, de bor i.
På nuværende tidspunkt er der tale om i alt 219 kommuner. På hjemmesiden www.mapacovid.es kan man se, hvilke kommuner det drejer sig om.
5. I kommuner, der over de sidste 14 dage har haft over 1.000 smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere, skal alle ikke-essentielle butikker mm. lukke. Med andre ord er det kun supermarkeder, apoteker, tankstationer etc. må holde åbent.
På nuværende tidspunkter er der tale om 91 kommuner. På hjemmesiden www.mapacovid.es kan man se, hvilke kommuner de drejer sig om.
Hvis den spanske centralregering tillader det, vil man i de 91 kommuner indføre totalt udgangsforbud med mindre, man skal handle eller andet, der betragtes som et essentielt ærinde.
6. Forsamlingsforbuddet sættes til maks. fire personer. Det gælder også på restauranter og barer.
7. Der indføres et generelt udgangsforbud allerede fra kl. 20.00, hvis den spanske centralregering tillader det. Hvis der ikke gives tilladelse hertil, forsætter udgangsforbuddet som hidtil fra kl. 22.00 til 06.00.
Alle de nye restriktioner bliver officielt offentliggjort i dag via en Boletín Oficial de la Junta de Andalucía (BOJA). Alle nye restriktioner træder i kraft natten mellem lørdag og søndag.
I Malaga-provinsen har nedenstående kommuner mere end 1.000 smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere: Teba, Almargen, Monda, Alameda, Salares, Ardales, Igualeja, El Borge, Benamocarra, Cartajima, Coín, Alfarnatejo, Alhaurín el Grande, Algatocín, Alcaucín, Alfarnate, Villanueva del Rosario, Moclinejo, Gaucín, Álora, Faraján, Sayalonga, Comares, Vélez-Málaga, Genalguacil, Ronda, Algarrobo, Mollina, Cañete la Real, Benarrabá, Manilva, Alhaurín de la Torre, Canillas de Albaida, Villanueva del Trabuco y Arenas.
Marisa Moreno Castillo
Dansk konsul og advocat
www.justlawsolicitors.com
contact@justlawsolicitors.com