Fra kl. 00.00 tirsdag den 10. november 2020 og indtil den 23. november 2020 indføres der nye restriktioner i Andalusien.
Blandt de nye restriktioner er, at alle ikke-essentielle aktiviteter skal indstilles fra kl. 18.00. Det gælder for hele Andalusien undtagen Granada-provinsen, hvor alle ikke-essentielle aktiviteter skal indstilles hele døgnet rundt.
Nedenstående aktiviteter er dog tilladt i tidsrummet fra kl. 18.00 til 22.00, hvor udgangsforbuddet begynder:
- Indkøb i supermarkeder
- Indkøb af mad og drikke samt andre basale produkter
- Køb af produkter på apoteker
- Konsulatation hos læge eller på hospital, ortopæd eller optiker
- Køb af hygiejneprodukter
- Begravelser
- Udendørs sportsfaciliteter
- Frisører
- Kiosker og boghandler
- Tankning af biler mm. på tankstationer
- Køb af teknologisk udstyr og telekommunikation
- Køb af foder til dyr samt konsulatation hos dyrlæge
- Farverier og vaskerier
- Syn af biler (ITV)
- E-handel
- Udbringning af mad og drikke
- Folkekøkkener
- Køreskoler
Desuden må man fra på tirsdag ikke længere bevæge sig uden for sin by, med mindre man har en anerkendelsesværdig grund hertil.
Andalusiens ydre grænser forbliver også lukket for ind- og udrejse, nøjagtigt som det har været de sidste 14 dage.
Fra tirsdag udvides udgangsforbuddet desuden og vil nu gælde fra kl. 22.00 til 07.00.
Al undervisning fortsætter med personlig fremmøde undtagen universiteterne, hvor der vil være online undervisning.
De nye restriktioner tages op til vurdering hver 14. dag.
De nuværende restriktioner gælder frem til tirsdag den 11. november, hvor de nye restriktioner træder i kraft.
Der vil inden længe komme flere opdateringer fra den andalusiske regionalregering Junta de Andalucía.https://www.mapacovid.es/
En gruppe studerende på universitet i Valencia har udviklet en platform, hvor man kan indtaste sit postnummer og dermed firnde ud af, hvilke restriktioner der gælder for det område. Siden er dog på nuværende tidspunkt kun udarbejdet på spansk. Se https://quecovid.es/index.php?s=08
www.justlawsolicitors.com
contact@justlawsolicitors.com
Kontakt det lokale politi