Det er den andalusiske regionalregering Junta de Andalucías hensigt, at app’en til mobiltelefoner, hvis formål er at opspore og advare om nye tilfælde af COVID-19, tages i brug i Andalusien, herunder specielt i Malaga-provinsen og Almería-provinsen, fra mandag den 24. august 2020.
App’en med navnet “Radar Covid” er udarbejdet af den spanske stat og opsporer oplysninger anonymt. Den registrerer ingen personlige oplysninger eller geolokationsdata fra brugeren, ej heller ID-oplysninger eller oplysninger om, hvem man har været sammen med. Oplysningerne lagres på mobiltelefonen og forbindelse til serveren er krypteret.
For Android-mobiltelefoner kan app’en downloades her: https://play.google.com/store/apps/details?id=es.gob.radarcovid
For iPhone-mobiltelefoner kan app’en downloades her: https://apps.apple.com/es/app/radar-covid/id1520443509
Hvis man er testet positiv for COVID-19, kan man oplyse om det via app’en ved at indtaste den kode, man har fået af sundhedsmyndighederne.
Der findes både en spansk og en engelsk version af app’en.
Det er frivilligt om man vil anvende app’en, men jo flere der anvender den, jo nemmere er det at opspore nye smittekilder og bremse dem.
Marisa Moreno Castillo, Dansk Konsul i Andalucia og Extremadura/ Advokat
www.justlawsolicitors.com
Kontakt os på contact@justlawsolicitors.com